En række selvmordsangreb tirsdag har kostet mindst 22 mennesker livet i det vestlige og sydlige Afghanistan.
Flere af de dræbte var politibetjente og mindst 23 andre er blevet såret, oplyser de lokale myndigheder ifølge CNN.
I det første angreb sprængte to selvmordsbombere sig selv i luften i den vestlige Herat-provins, da deres bil ikke blev lukket igennem kontrollen ved et offentligt kontor. Eksplosionen kostede 14 livet, mens yderligere 22 blev såret. Tre af de dræbte var politibetjente.
Det andet angreb blev gennemført i den sydlige Helmand-provins, hvor tre selvmordsangribere angreb en politistation. To af angriberne formåede at sprænge sig selv i luften, mens den tredje blev dræbt af politiet.
Angrebet kostede otte politibetjente og distriktets poilitichef livet.
Kilde: CNN