Fødevarekriser og sultne børn er mere en årlig forventning end et krisespørgsmål i de afrikanske lande syd for Sahara. Trods nedbør og bedre høst i 2013 er der opstået en nærmest kronisk nødsituation, hvor de fattige ikke når at komme på fode, før den er gal igen.
“Vi bliver nødt til på en ny måde at håndtere de underliggende årsager til krisen syd for Sahara,” fortæller Rober Piper, FN’s særlige koordinator. “I 2013 har vi 11,3 millioner mennesker uden sikkerhed for mad – heraf er flere millioner børn med alt fra sygdomme til fejlernæring.”
År 2012
Sidste år var dramatisk for regionen, idet der både var tørke i regionen og konflikt i Mali. I 2012 var der 20 millioner fødevareusikre i Sahel, men konflikten med tuareger og islamister i det nordlige Mali fordrev hundredetusinder internt og til nabolandene.
“Det drejer sig jo ikke bare om 170.000 flygtninge fra Mali til nabolandene. Disse mennesker er hyrder og medbragte 5-600.000 stykker husdyr til i forvejen hårdt belastede områder. I regionen er der over en million flygtninge og internt fordrevne,” forklarer han.
Robert Piper forklarer, at regn og høst ikke løser alle sidste års problemer for de fattige. Befolkningen har solgt deres jord og ejendele, spist deres dyr og bliver, hvis overhovedet muligt, nødt til at arbejde for løn. Samtidig er priserne for mad 40-50 procent over normalen. Nogle har taget lån, der opsluger udkommet af årets høst.
FN’s opgave
FN har imod sædvane etableret en særlig human koordinator for Sahel regionen, der dækker en stribe afrikanske lande syd for Sahara fra havet mod vest til Sudan i øst. Formålet er at komme de nærmest permanente kriser med fødevareusikkerhed og flygtninge til livs, før det er for sent.
Robert Piper er således vicegeneralsekretær i UN-OCHA, der forsøger at skabe overblik, inspirere til gode løsninger og skaffe penge fra verdenssamfundet til de enorme opgaver i Sahel klimazonen. Han er i Danmark for at samtale med Danida og diverse NGO’er om forskellige former for støtte.
Danmark er nummer 15 på listen over bidragydere og er i øvrigt artiv i flere lande bilateralt.
FN anslår, at man i 2013 har brug for 1,71 milliarder dollars. Af dem er halvdelen doneret eller lovede, hvilket er et godt tegn, mener han. Blandt de mange opgaver er fødevarehjælp, håndtering af flygtninge, ernæring, vand og sanitet, beskyttelse, sundhed, uddannelse mm.
De berørte lande er i forskellig grad Chad, Burkina Faso, Mali, Mauretanien, Niger, Senegal, Gambia, Cameroon og Nigeria. FN’s Sikkerhedsråd har bedt om en regional totalløsning omfattende alle lande og ikke kun sikkerhed.
Mange deltager
Det er ikke kun nationale og private bistandsorganisationer fra rige lande, der arbejder med de omfattende problemer og med at forberede sig til fremtidige problemer. De lokale regeringer i regionen arbejder ganske ihærdigt med strukturelle tiltag og forandringer i deres sociale politikker, siger han.
Krigen i Libyen er et eksempel på en konflikt, der humanitært ikke blev håndteret særlig godt, forklarer Robert Piper. Konflikten gav store problemer i nabolande som Mali. Her gik det efter kup og konflikt bedre. Nu har der været valg, og der sker fremskridt.
Men dermed en de umådeligt komplicerede problemer i landet ikke overkommet og fred et fjent mål. Men FN og partnere har nu etableret en plan, der gerne skal stabilisere det nordlige Mali. Det betyder dog ikke, at de uroskabende elementer som jihadisterne er forsvundet.