Måske er det drømmen om et ungkarleliv, der trækker i Sean Penn.
I hvert fald er den amerikanske skuespiller blevet træt af sin hustru gennem 13 år og vil nu skilles fra konen, den 43-årige skuespiller Robin Wright Penn.
Det er faktisk sket en gang før, at parret har haft planer om at lade sig skille. Tilbage i 2007 gik de i gang med skilsmisseprocessen, men opgav og fandt sammen igen.
Men nu lader det ifølge BBC til, at ægteskabet er slut - for good.
Det står også klart, at parret ønsker at dele forældremyndigheden over deres to børn på henholdsvis 18 og 15 år.
Den 48-årige Penn vandt i år en Oscar for sin rolle i homoaktivist-filmen 'Harvey Milk' og fik også en Academy Award i 2004 for sin rolle i Clint Eastwoods film ' Mystic River.