Til klavermusik af We are The World bliver en amerikansk by bombet.
I en drømmevideo angiveligt fra Nordkorea.
På videoen ses en mand, der drømmer en noget speciel drøm.
En nordkoreansk raket bliver affyret, og til lyden af klavermusik ender det hele med et bombeangreb på en unavngiven amerikansk by.
Videoen er akkompagneret af slagord som: "Sidste nat havde jeg en vidunderlig drøm" og "Min drøm vil gå i opfyldelse."
Videoen florerer på Internettet, og den har endnu ikke nogen officiel afsender. Og indtil videre har USA ikke ønsket at kommentere uddybende på den nordkoreanske drømmevideo.
"Jeg har set den, men jeg vil slet ikke vise videoen den ære at omtale den her," udtaler en statslig talskvinde for USA
/ritzau/