Det er Ugebrevet A4, der har kigget på de beskeder, som politikerne valgte at slette fra de sociale medier.
Her har man tjekket hjemmesiden Politwoops, og fundet en række opdateringer, som danske politikere fortrød og slettede.
En af dem er den radikale politiker Nadeem Farooq, der skrev om VM i fodbold. Eller rettere en kommentator på DR, som han ikke var tilfreds med.
- Magen til hysterisk, barnlig og fladpandet kommentator, nåede han at skrive på Twitter, inden han efterfølgende slettede beskeden igen.
Også SFeren Carl Valentin fortrød.
- Sundhedsfacisme af værste skuffe, at man ikke længere må ryge UDENFOR på banegården, skrev SFU-formanden, men slettede beskeden efterfølgende.
Men selv om disse beskeder er fjernet, så glemmer internettet ikke.
Se flere slettede beskeder her på Ugebrevet A4.