For få år siden var der ingen ende på herlighederne i Erik Damgaards liv. Han var milliardær, boede i Hellerups dyreste palæ, kørte Jaguar og viste sig jævnligt frem i medierne med brystbomben Anni Fønsby.
I dag ser Eriks liv dog helt anderledes ud. Seneste kapitel i den offentlige nedtur udfoldede sig forleden, da Erik og Anni flyttede ind i deres nye hus. Og tilsyneladende har alt forandret sig i det før så komfortable liv, skriver Se og Hør.
Jaguaren er blevet til en Fiat Punto, pragtpalæet er skiftet ud med et lille gult hus, de rare milliarder er væk, og offentligheden er ikke længere velkommen i kendissernes liv. Og så har Anni endda skiftet efternavn til Brinch.
Anni har imidlertid ikke sluppet livet i overhalingsbanen helt, for hun kører stadig rundt i en Porsche, men den kan meget vel blive den sidste luksus, hun oplever i et stykke tid.
Anni skal nemlig snart afsone den fængselsdom, hun blev idømt i juni for rufferi.
Heldigvis er alt dog ikke skidt i Nordsjælland, for selv om meget er gået Erik og Anni imod, har de fået en datter.
Kilde: Se og Hør