Om du er god ved eksamensbordet har stor betydning for, om du kan komme ind på din drømmeuddannelse. I år er der ni uddannelser, hvor ansøgere har skulle have et snit på 11 for at kunne komme ind. Det skriver eb.dk.
Molekylær biomedicin er en af de uddannelser, der i år har krævet et snit på over 11. For at komme ind skulle de studerende i år have et rundt 12-tal som gennemsnit.
Man skulle tro, at det ikke kunne blive højere, men på International Business på Copenhagen Business School (CBS) er kravet i år et snit på 12,1.
Blandt uddannelserne, der kræver et snit på over 11, er Medicin på Aalborg Universitet det eneste studie, der ligger uden for København og omegn.
12,1 International Business, CBS
12,0 Molekylær biomedicin, KU
11,9 International Business and Politics, CBS
11,4 Psykologi, KU
11,3 International shipping and trade, CBS
11,2 Medicin, KU
11,1 Jordemoder, København N
11,0 Veterinærmedicin, KU
11,0 Medicin, Aalborg