Valgkampen brager ud af alle højtalere, så det næsten ikke er til at få ørenlyd - endsige opmærksomhed.
Men hvad gør man så, hvis man ikke hedder Helle eller Lars? Så laver man da bare sin egen valgvideo og håber, at medierne lægger mærke til den.
Og det gør vi da! Her er vores bud på valgkampens hidtil mest underholdende og anderledes valgvideoer.
Vi starter hos Alex Ahrendtsen (DF), som altid er god for en kontroversiel video. Denne video har indtjent ham en politianmeldelse for racisme.
På Liberal Alliances kontor har Emil Lykke Nielsen ikke villet stå tilbage for Ahrendtsens hårdtslående budskab. Med inspiration fra filmen 'Rocky' præsenterer Emil sig selv sådan her:
Rune Kristensen (K) har også ladet sig inspirere - dog af Nykredit - og er kommet op med følgende hypnotiserende budskab.
Venstres Kulturordfører, Troels Christensen, understreger, hvorfor han er partiets kulturelle fanebærer. Han har kreeret denne sikre Kanon-klassiker.
Enhedslistens uofficielle valgsang/musikvideo er lidt mere funky. Sangen er skrevet og rappet af Babak Vakili, som i 2010 var praktikant i Enhedslistens folketingsgruppe.
Hos SF har Peter Westermann valgt at lave en videodagbog med gennemført Jørgen Leth-kommentatorspor.
Vi slutter af med Socialdemokratisk Ungdom i Århus. Musikken leveres af Pet Shop Boys med Go West. Koreografi, tekst, og redigering har de unge politikere vist selv stået for.