Den 32-årige tv-darling har lynende travlt i øjeblikket, skriver Ekstra Bladet.
Hun er en del af Tivoli-revyen Tam Tam og øver lige nu på livet løs i Glassalen. Samtidig knokler hun med at færdiggøre en hjemmeside med et kvindeunivers, som hun lancerer i august. Og nå ja, så har hun da også lige udgivet to bøget om skønhed og sundhed.
"Jeg arbejder fra 7 til 23. Hver dag. Også lørdag og søndag," siger Christiane Schaumburg-Müller til Ekstra Bladet.
Hun forsikrer dog om, at hendes lange arbejdsdage ikke går ud over forholdet til hendes rapper-mand L.O.C.
"Min mand skal for eksempel på turné, så han arbejder også virkelig meget for tiden. Vi har det fint med det, for vi er besluttet på at knokle i en periode lige nu, og det er jo ikke sådan her altid," siger hun.
Kilde: Ekstra Bladet