Den engelske offentlighed fik kort lov at hilse på deres nye prinsesse få timer efter, at hun var blevet født den 2. maj, og nu har det engelske kongehus endelig lagt en billedserie af hende på Twitter, hvor hun hygger sig sammen med sin storebror, prins George.
Han blev født i juli 2013 og kan derfor fejre sin to års fødselsdag i næste måned.
Prinsesse Charlottes første fødselsdag er også blevet fejret på behørig vis. To billeder i billedserien viser, hvor mange breve prinsessen har modtaget fra det engelske folk og andre royale fans verden over.
I lighed med sin mor, hertuginde Kate, regnes den lille prins George for at være lidt af et modeikon. På billederne er han blandt andet iført shorts og knæstrømper, hvilket han også var, da han ankom til hospitalet sammen med sin far, Prins William, for at hente sin mor og nye lillesøster efter fødslen.
Derfor forventer både tøjproducenter og modeeksperter at tøjet vil blive enormt populært i sommeren 2015.
Selvom billederne først er lagt på Twitter af Kensington Palace lørdag den 6. juni, er billederne dog helt tilbage fra midten af maj, hvor prinsessen kun var lidt over en uge gammel. Billedserien er taget i familiens hjem, Anmer Hall, i Norfolk af hertuginde Kate.
Se billederne her:
https://twitter.com/KensingtonRoyal
/ritzau/FOKUS