Det er barske billeder for dyreelskere, som en amerikansk aktivistgruppe offentliggjorde tirsdag.
Optagelserne viser japanske fiskere fra fiskerbyen Taiji, der lukker delfiner inde i en bugt, hvor de bliver slået ihjel, mens de stadig er i vandet.
Delfinjagten er en årlig, japansk tradition, som nu bliver kritiseret, ikke blot af dyrerettighedsforkæmpere, men også af USA's ambassadør i Japan, som kalder metoden for 'inhuman.'
De japanske myndigheder forsvarer traditionen med, at det er en del af Japans kultur, og at fiskerne handler i overensstemmelse med landets lovgivning.