Californiens guvernør har travlt for tiden. Han har lige bekræftet, at han spiller med i næste Terminator-film, men samtidig har han lovet befolkningen i Californien ikke at svigte sine politiske gøremål, skriver femalefirst.co.uk.
Med teknologiens virkemidler vil det være muligt for Schwarzenegger at være med i den nye Terminator-film uden at dukke op til en eneste filmoptagelse.
"Jeg sagde, at jeg ville være villig til at være med i filmen, hvis de fik styr på teknologien, og det arbejder vi på lige nu," lyder det fra Schwarzenegger.
Skuespillerens lille rolle i den fjerde Terminator-film er allerede optaget. Det er nemlig meningen, at der skal genbruges optagelser fra de tidligere film. Ved hjælp af teknologien kan filmskaberne lave en ny film.
"De vil egentlig bare tage teknologien ud ad Terminator 1 og bruge scener, hvor jeg går og på en eller anden måde putte det ind i den nye film," forklarer Schwarzenegger.