Den tyske racerkører Michael Schumacher vender tilbage som hovedpersonen i verdens hurtigste biler for at hente sin ottende VM-titel.
Så klar er meldingen fra den mest vindende formel 1-kører gennem tiderne.
Mange tidligere sportsstjerner har tidligere forsøgt sig med comeback, men kun sjældent med stor succes.
Det afskrækker dog ikke Schumacher fra at sætte sig store mål.
"Jeg har allerede vundet syv gange, og holdet vandt både individuelt og holdkonkurrence sidste år, så det er vel, hvad man kan forvente," siger tyskernes elskede 'Schummi' ifølge BBC.
Første gang Schumacher kan opleves bag rettet igen blive i Bahrain til marts.
Her tørner han ud for det nystartede hold Mercedes GP, der er bygget på resterne af det ellers succesrige Brawn-hold, der førte briten Jenson Button til samlet sejr i årets grand prix-serie.