En domstol i Californien afviser anklager om trafficking mod en saudiarabisk prinsesse, som mistænkes for at have holdt en kenyansk tjener under fangelignende vilkår.
En dommer i Santa Ana har fredag afvist anklagerne, fordi statsadvokaten ikke har været i stand til at underbygge påstanden.
Den 42-årige prinsesse Meshael Alayban forlod Santa Ana-domstolen med et bredt smil på læberne, efter at dommeren havde afvist hendes kautionsforsikring på fem millioner dollar, returneret hendes pas og besluttet, at hun ikke længere skal bære elektronisk fodlænke.
/ritzau/Reuters