Satellitten vil ramme Jorden, det er sikkert.
Tidligere på ugen mente forskerne, at det ville ske mellem klokken 20 og 24 i aften, men nu udskyder de det lidt.
Ifølge det amerikanske rumagentur NASA kommer UARS tidligst mellem klokken 2 og 6 i nat.
Satellitten passerer ifølge Kristian Pedersen, astrofysiker ved Københavns Universitet., Danmark tre gange.
Lidt over klokken 23 - dansk tid - er den omkring Nakskov på Lolland.
Omkring halvanden time senere - cirka klokken 00.30 passerer satellitten forbi Aalborg, og klokken 2 i nat passerer den igen ud fra Nordsøen ind over Esbjerg og Sydfyn og Lolland. Det siger astrofysikeren til TV 2.
NASA forudser, at satellitten vil blive til 26 mindre stumper, når den brænder op i atmosfæren.
De 26 stumper har en samlet vægt på 532 kg. Den største stump vejer ifølge NASA 150 kg. Stumperne bevæger sig med 160 km/t, og de vil formentlig falde inden for et areal på 800 km2.
Hvis du finder en stum i din baghave i morgen tidlig, skal du kontakte den amerikanske ambassade, da de tilhører den amerikanske stat.