Manu Sareen skifter Københavns Rådhus ud med Christiansborg efter nytår.
Det sker fordi hans radikale kollega Lone Dybkjær skal opereres i hoften og derfor vil være ukampdygtig i tre til fire måneder.
"Jeg skal ind og afløse Lone Dybkjær i et par måneder. Og det glæder jeg mig rigtig meget til. Nu har jeg været politiker i ti år og glædet mig til på et eller andet tidspunkt at komme i Folketinget," siger Manu Sareen til Newspaq.
Han skal selv taget orlov fra borgerrepræsentationen i København for at vikariere for Lone Dybkjær.
Men skulle han blive usikker på, hvordan man begår sig på Christiansborg, så han han en hotline.
"Vi har aftalt, at hun er i kontakt med mig de næste par måneder. Og jeg har en hotline til hende. Det er jeg rigtig glad for," siger Manu Sareen.
Han stiller selv op til det kommende folketingsvalg.