15-årige Sarah vinder X Factor 2011.
De startede 3.000. Så blev de ni. Så tre. Og til sidst stod Sarah som vinder foran 40.000 tilskuere i Parken.
"Jeg kan ikke sige noget lige nu. Det kommer virkelig bag på mig," sagde en forpustet Sarah sekunder efter sejren.
Hendes mentor, Cutfather, kneb en stille tåre, mens fansene gik amok på plænen.
Danskerne stemte Annelouise og Sarah videre, og så blev lille Babou ikke kun den fysisk mindste.
Dommerne roste ellers Babou til skyerne og kaldte ham for "den største stjerne", men ligelidt hjalp det.
Udover de tre X Factor-finalister og Take That, vil Aqua, Carpark North og Fallulah optræde på den store scene.
Danmarks Radio har allerede lovet at sende X Factor igen næste år.