Colombianske Shakira der for tiden er kæreste med en spansk fodboldstjerne Piquet har også gang i sin sangkarriere og tour-livet.
D. 19. maj i år har hun eksempelvis en planlagt koncert i Minsk i Hviderusland.
En hviderussisk menneskerettighedsgruppe, 'Free Belarus' har dog opfordret hende, og andre sangere, der planlægger koncerter i Minsk til at aflyse, det skriver den britiske avis, The Independent.
"Ethvert besøg vil sende det signal til Lukashenko, at kidnapninger, mord og tortur i sikkerhedstjenestens fængsler er i orden", udtaler Free Belarus' talsmand til den britiske avis.
Menneskerettighedsgruppe mener, at musikkens stjerner har en forpligtelse til at sige fra.
Siden 1994 har præsident Lukashenko regeret Hviderusland med hård hånd. De seneste måneder har præsidenten slået hårdt ned på oppositionen. Og flere modstandere er forsvundet sporløst.
Kilde: http://www.independent.co.uk/news/world/europe/dissidents-tell-pop-stars...