Verdens største X Factor-finale er skudt i gang. Og det med et brag af falske toner.
Danskeren med mest X Factor skal findes, men en parade af de udstemte deltagere fik scenetid foran de 40.000 tilskuere i Parken.
"Everybody, rock your body," lød det pivfalsk i kor til tonerne fra Backstreet Boys.
Publikum morede sig storartet, men det så ikke ud til at bide på deltagerne.
"Stort knus til jer alle sammen. Uden jer, stod jeg ikke her," lød det fra den udstemte Keld efter opvisningen.
Lige inden havde tilskuerne, da også fået en noget bedre prøve på deltagerne kunnen.
De nye danske stjerneskud Babou, Annelouise og Sarah fik nemlig lidt stjernestøv fra de populære popdrenge fra Take That.
Sammen opførte de sangen 'The Flood'.
Udover de tre X Factor-finalister og Take That, vil Aqua, Carpark North og Fallulah optræde på den store scene.