Da hovedpersonen i Liberal Alliance, Anders Samuelsen, for nyligt dækkede op med hjemmebagte boller overtrådte han loven. Det er nemlig strengt forbudt selv at tilberede lækkerier til offentlige møder, herunder vælgermøder.
Bollerne, der var bagt i Samuelsens køkken, og Samuelsen selv er blevet meldt til Fødevareregion Syddanmark af en bekymret borger.
Politikeren er blevet afhørt af myndighederne, og her blev der både diskuteret det hjemmelavede syltetøj og hvor meget smør, der var puttet på brødet. Samuelsen klarede dog frisag, da tilsynsførende fra Fødevareregionen, Poul Anton Sørensen, besluttede sig for, at der i dette tilfælde var tale om en undtagelse fra reglerne, fordi de fremmødte må havde vidst, at maden ikke var lavet i et autoriseret køkken.
"Jeg sikrede mig også lige, at det er i orden, at jeg til det næste valgmøde får et læs æbler fra naboen, som jeg vil lave om til friskpresset æblejuice," siger Samuelsen ifølge Horsens Folkeblad.