Pilmark har gjort en god handel.
I hvert fald Søren Pilmarks 27-årige datter, Amanda, som har sikret sig lidt af en god begyndelse på det københavnske boligmarked.
Farmand Søren Pilmark har nemlig solgt lejlighed til datteren til langt under markedsprisen.
Det fortæller sh.dk.
Den 68-årige skuespiller og hans seks år yngre hustru Susanne har solgt den lejlighed på Nørrebro, som de i 2008 selv ifølge ugebladet betalte 2,5 mio. kr. for.
Efter 15 år har parrets datter så overtaget den 90 kvadratmeter store 5. sals lejlighed til bare 1,7 millioner kroner.
Amanda fik adgang til sin "julegave" allerede 1. december, som er den officielle overtagelsesdato, skriver ugebladet.