Nye detaljer om Libyens afdøde diktator Muammar Gaddafi er nu kommet frem.
CNN har interviewet Gaddafis fortroede medarbejder Mansour Daou, der var sammen med diktatoren i de sidste øjeblikke, inden Gaddafi døde.
Han fortæller, at Muammar Gaddafi planlagde sammen med sin søn Mutassim at kæmpe et hårdt slag om Sirte. Diktatoren flygtede sammen med sin søn til byen den 18. august. Det var fire dage før Tripoli faldt.
Det var meningen, at 3.800 soldater skulle forsvare diktatoren og Sirte, men han blev forrådt og kun 200 civile, utrænede mænd mødte op.
"Han var meget bekymret og usammenhængende. Det kan være fordi han var bange," siger Daou til CNN.
Som situationen i Sirte spidsede til planlagde Muammar Gaddafi at flygte til byen Jaref. Det lignede en selvmordsaktion fordi Jarte var erobret af oprørerne.
"Han ønskede at tage til sin landsby, måske ønskede han at dø eller tilbringe sine sidste øjeblikke der," forklarer Gaddafi-støtten til tv-stationen.
På dagen, hvor diktatoren blev dræbt var planen at flygte ud af Sirte, der var momenter fra at falde til oprørerne.
Det var meningen, at Muammar Gaddafi og hans søn den 20. oktober ville køre i en bilkortege til Jarte ved daggry. Planen blev dog udsat til senere, og så gik det galt.
Kortegen blev angrebet af Nato fly, der sendte missiler mod kortegen. Muammar Gaddafis bil blev ramt og han såret af gas fra en airbag.
Sammen med Gaddafi søgte Mansour Daou tilflugt i det kloakrør, hvor Gaddafi blev fundet.
De nærmere omstændigheder for diktatorens død kan Daou ikke afsløre, da han blev slået bevidstløs i en eksplosion.
Kilde:CNN