Har du penge stående i banken, er det næppe gået din næse forbi, at de fleste danske banker i dag tager penge for at opbevare store opsparinger.
I løbet af maj har en række banker sænket beløbsgrænsen til omkring 250.000 kroner, og flere banker følger efter i juni.
Og har du penge i flere banker, risikerer du at skulle betale negative renter på den første krone i den bank, hvor du ikke har din NemKonto.
Derfor ser mange danskere sig lige nu om efter et alternativ til deres opsparing - og et af de alternativer er de såkaldte højrentekonti hos internetbanker som Santander Consumer Bank og Bank Norwegian.
Begge har hjemme i Norge, men har danske afdelinger - og her kan du få cirka 0,2-0,3 procent i rente på dit indlån.
- Der er ikke en større risiko ved at placere sine penge i sådanne banker, hvis de opererer i Danmark, siger seniorøkonom Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk.
Beløb op til 100.000 euro er nemlig dækket af Bankernes Sikringsfond, så skulle banken gå konkurs, er du sikret pengene retur, såfremt du holder dit indskud under de omtrent 745.000 kroner.
- Når de har mulighed for at låne ud til en højere rente, er det, fordi de har en anden balancestruktur end danske pengeinstitutter, siger Morten Bruun Pedersen.
Internetbankerne tjener for eksempel penge på at tilbyde forbrugslån til højere renter end de klassiske danske banker.
Typisk er der ingen gebyrer forbundet med en sådan konto. Men det betyder ikke, at du fuldstændigt blindt skal skyde flere hundredtusinder kroner afsted.
Du skal for eksempel have bindingsperioden for øje. Nogle internetbanker tilbyder en højere rente mod et varsel på en eller flere måneder - og nogle tilmed år.
- Skal man have pengene ud før tid, skal man betale et gebyr, og det gebyr er typisk i den høje ende, siger Morten Bruun Pedersen.
Hver voksen dansker har ifølge Nationalbanken i gennemsnit 205.700 kroner stående i banken, men det fordeler sig således, at ud af de i alt 955,7 milliarder kroners indlån ligger 75 procent hos den rigeste halvdel af danskerne.
I den gruppe vil langt de fleste altså have en hel del mere end 250.000 kroner stående. Og er det tilfældet for dig, kan du også overveje, om nogle af pengene i stedet bør investeres.
- Hvis man har mange penge stående, bør man se på, hvor meget man bruger på et år og lade det beløb eller måske det dobbelte stå kontant, siger Ole Søeberg, som er formand i Dansk Aktionærforening.
Alt derover bør du overveje at investere i aktier - på kortere og længere sigt.
- De penge, man skal bruge om et par år, kan man investere i forsigtige aktier, mens man kan tage lidt større chancer med de penge, man først skal bruge om fem år, siger han.
Du kan selv udvælge enkelte aktier, eller du kan investere pengene gennem investeringsforeninger, hvor din risiko bliver spredt ud over flere virksomheder i ind- og udland.
Du kan også investere igennem din bank, men du skal være opmærksom på, at omkostningerne her typisk er en hel del højere end hos en forening, påpeger Morten Bruun Pedersen.
/ritzau fokus/
Af Stine Eskildsen, Ritzau Fokus