* Danmarks Lærerforening har spurgt tillidsrepræsentanterne på landets folkeskoler til udsigterne for det kommende skoleår. Der er kommet svar fra 895 skoler.
* 17 procent af skolerne giver eleverne flere timer i næste skoleår. 12 procent giver færre.
* På 56 procent af skolerne ligger det planlagte timetal under det vejledende timetal fra Ministeriet for Børn og Undervisning. På otte procent ligger det over.
* Der kommer flere elever i klasserne på 37 procent af skolerne. På fire procent kommer der færre.
* I næste skoleår vil der være mindst 24 elever i 38 procent af klasserne.
* Mulighederne for at give støtte i klasseundervisningen til elever med særlige behov ventes forringet på 36 procent af skolerne. 12 procent af skolerne forventer bedre muligheder.
* 45 procent af skolerne ser forringede muligheder for at give elever specialundervisning uden for normalklassen. Fire procent forventer forbedrede muligheder.
* Lejrskoler og ekskursioner vil få sværere vilkår på 19 procent af skolerne, mens tre procent forventer bedre muligheder.
* 23 procent af skolerne forventer færre penge per elev til nye undervisningsmaterialer, mens 28 procent forventer færre penge til efteruddannelse af lærere.
* BDO Kommunernes Revision har for lærerforeningen lavet beregninger, der viser, at udgifterne til normalundervisning per elev er faldet med 10,7 procent fra 2002 til 2011. Medregnes specialundervisning er udgifterne faldet med 3,6 procent.