Gigt er den mest udbredte kroniske sygdom herhjemme. Og ifølge Gigtforeningen har 300.000 personer slidgigt, hvor brusk og ledvæv nedbrydes.
Men selv om du har slidgigt, også kaldet artrose, skal du ikke undgå motion. Tværtimod.
- Fysisk aktivitet skader ikke dit led. Det er derimod en forudsætning for, at dit led kan være sundt, siger Søren Thorgaard Skou, der er ph.d. og lektor i muskuloskeletal funktion ved Syddansk Universitet og Næstved Sygehus.
Han foreslår, at du som det første konsulterer en fagperson, som kan lære dig, hvordan du tager hensyn til det skadede led.
Det vil nemlig være forskelligt, alt efter hvor slidgigten sidder. Men generelt må det aldrig gøre mere ondt efter træningen.
- Det må gerne gøre ondt, når man træner. Men 24 timer efter endt træning må man ikke have mere ondt, end da man startede, siger Søren Thorgaard Skou.
Forskning viser, at artrosepatienter ikke har mere gavn af én type træning end andre. Men træning i vand er mest skånsom, så det er et godt sted at starte.
- Hvis man har for ondt til at træne på land, kan det være en god idé at starte med at træne i vand for senere at overgå til at træne mere funktionel træning på land, siger Søren Thorgaard Skou.
Martin Uhd, der er sportsfysioterapeut med speciale i slidgigt hos motionister og superligaspillere, råder til, at du også styrketræner.
- Med styrketræning kan muskler, sener og ledbånd beskytte leddet, så det bliver holdt mest muligt på plads, siger han.
Styrketræning kan ikke fjerne slidgigten, men kompensere delvist, forklarer fysioterapeuten.
- Hvis både dit baglår og forlår er stærkt, så beskytter det knæleddet mod vrid og slør. Hvis du derimod har svage muskler hen over knæet, så vil knoglerne kunne bevæge sig mere, siger han.
Til gengæld bør du skrue ned for den træning, som har givet dig slidgigten eller påvirker de ramte led hårdest.
Hvis du har slidgigt i hofter, fødder eller knæ, betyder det, at du skal undgå løb, boldspil og anden sport med hop og stød.
- Man taler eksempelvis om weekend warriors, som er mænd, der spiller fodbold om lørdagen, har ondt hele ugen og spiller kamp igen næste lørdag. Men det er uhensigtsmæssig adfærd, siger Søren Thorgaard Skou.
Nøgleordet er altså en tilpasning af træningen.
Hvis du løber 30 kilometer om ugen og får ondt, skal du skrue ned i en periode. Hvis du derimod er inaktiv, skal du skrue op for træningsmængden.
Herefter skal du mærke, hvordan kroppen reagerer, siger Martin Uhd.
- For det vil være individuelt. Og så kan man dosere træningen efter det, siger han.
/ritzau fokus/
Af Cecilie Lyngberg/ritzau fokus/