Det kan være svært at få sagt det, du gerne vil sige til din chef. Ikke desto mindre, er det noget af det vigtigste på din arbejdsplads.
Undersøgelser har vist, at en åben dialog med chefen er vigtigere end alt andet for at få et godt arbejdsmiljø.
Her giver Jeanett Bonnichsen, der er psykolog og direktør for Center for Stress, dig en række gode råd til, hvordan du opnår en god og åben dialog med din chef.
- Forbered. dig. Du skal gøre dig nogle tanker, før du snakker om noget med bossen.
- Der er intet galt i, at du viser følelser over for chefen. Men du må ikke blive for emotionel. Det kan gøre dig usaglig.
- Øv dig på, hvad du gerne vil have sagt. Det kan du gøre med en kollega, en god ven eller en ægtefælle.
- Du skal først stille dig selv spørgsmålene. Hvilken problematik vil du gerne have svar på? Hvad vil du gerne have ud af det? Det vil være medvirkende til at give dig nogle rationelle betragtninger.
- Det eneste forkerte, du kan gøre, er at være anklagende. Det vil du undgå ved at have overvejet samtalen.
- Hvis chefen stiller dig spørgsmål, der vedrører dit privatliv, som du ikke har lyst til at diskutere, så sig fra. Det er helt okay. Ved hjælp af din egen forberedelse vil du også kunne overskue at vende tilbage til den plan, du har lagt. Hvis du ikke er i stand til det, så afbryd jeres møde og tag en bisidder med til et nyt møde.
- Du skal endeligt huske, at din chef altså også er en kollega.