Det tog Lina Khoury lang tid at finde på det helt rigtige navn for det, kvinder har mellem benene. Hun kunne selvfølgelig vælge et af de almindelige arabiske slang-ord for ’fisse’ som for eksempel ’kis’. Men det gik ikke.

For det første bruges de fleste arabiske ord for kvindens køn mest i bandeord og har en stærkt negativ klang. For det andet skulle ordet igennem den libanesiske censur-komité. Og der ville et direkte ord som ’fisse’ aldrig gå.

Lina Khoury var nødt til at finde på et nyt ord. Det kvindelige køn var omdrejningspunktet i hendes skuespil ’Kvindesnak’, som hun ville opføre i Libanons hovedstad, Beirut. Et stykke, der bygger på det amerikanske skuespil Vagina-monologerne, hvor forskellige kvinder snakker om sex.

Den skal hedde Coco

Hun endte med at vælge navnet ’Jamil’, der betyder smuk på arabisk.

»Det var svært at finde på et navn, da det ikke måtte være et fornavn, der kunne tilknyttes nogle af Libanons religiøse grupper. Havde jeg valgt et typisk shiamuslimsk navn, var shiaerne blevet sure. Havde jeg valgt et kristent, havde de følt sig krænkede. Jamil var neutralt. Dagen inden jeg skulle aflevere stykket til censur-komitéen, fandt jeg desværre ud af, at chefen for censuren hed intet mindre end - Jamil. Så jeg måtte lynhurtigt finde på noget andet og fandt så på navnet Coco, som jeg virkelig holder af,« siger 31-årige Lina Khoury.

Trods det neutrale navn tog det Lina Khoury halvandet år at få sit stykke igennem den libanesiske censur. Til gengæld kom succesen med det samme efter premieren i 2006. Stykket skulle kun have spillet fem dage. I dag har det spillet halvandet år for tusinder og atter tusinder af publikummer i Beirut. Og ordet ’Coco’ kan nu høres blandt unge på gaderne i Beirut, når de kærligt omtaler det kvindelige køn.

»Jeg er ikke feminist«

I Lina Khourys stykke fortæller fire kvinder om sexchikane, voldtægt, homoseksualitet og menstruation i et sprog, som normalt holdes inden for hjemmets vægge i Mellemøsten. Historierne kommer fra Lina Khourys eget liv – og fra en lang række interview med arabiske kvinder i forskellige samfundslag.

»Vi har så mange tabuer i Mellemøsten, og jeg ville have, at vi begyndte at snakke om nogle af de her ting som kvinder. Om vold mod kvinder. Om forfængelighed og overgangsalder. Jeg er ikke feminist, men jeg tror, at både mænd og kvinder bliver gladere i deres forhold, hvis vi snakker om de her ting,« siger Lina Khoury.

Nyhedsavisen møder hende i hendes lejlighed i Beirut, hvor hun bor alene. Hun griner højt, når hun snakker om sit stykke og sin research til stykket. Som da hun for eksempel voksede sig selv i skridtet for at mærke, hvordan det var.

Truet og svinet til

»Det var forfærdeligt smertefuldt. Men det er meget moderne at gøre det i Libanon. Mange unge piger gør det, uden nogen stiller spørgsmål om, hvorfor det egentlig er nødvendigt.«

I stykket blev voks-oplevelsen til en scene om en mand, der kræver, at hans kone vokser sit skridt.

»Du må lære at elske håret, hvis du elsker Coco,« siger den kvindelige skuespiller trodsigt i scenen.

Overhovedet at snakke om den slags skaber vrede i Mellemøsten. I debatter på nettet har folk krævet hende dræbt, efter hun har sagt sin mening på kanaler som al-Jazeera.

På landsdækkende tv råbte en libanesisk journalist til hende, at hans største frygt var, at hans døtre endte som hende. Han fastslog derefter, at Lina Khoury ville ende som psykisk syg galning.

»Det sjove er, at jeg ved, at han selv går ud med andre kvinder end sin kone. Det er den dobbeltmoral, jeg ikke kan klare. Jeg hader ikke de konservative eller de stærkt religiøse. Jeg hader dobbeltmoralen. Du aner ikke, hvor mange piger i Mellemøsten der får opereret deres mødom tilbage, fordi de skal foregive, at de er jomfruer over for deres kommende mand. Mange drikker, mange har sex. Men de siger intet om det og lyver for sig selv og alle andre. Det er dobbeltmoral. Og jeg hader det.«

Slog op med kæreste

Lina Khoury er selv vokset op i et frisindet hjem i Beirut. Men selv hendes veluddannede forældre talte aldrig om sex med deres datter. Og i dag ville forældrene ønske, at deres datter ikke havde skrevet ’Kvindesnak’, på grund af al vreden, stykket har vakt.

Selv synes Lina Khoury, at det har været det hele værd at sætte ord på de arabiske kvinders mest intime dilemmaer og kropsdele.

»En kvinde fortalte mig, at hun slog op med sin kæreste efter at have set stykket og fundet ud af, at hun ikke behøvede finde sig i at blive behandlet skidt. Der har også været nogle, der udvandrede. Men så længe folk i det mindste snakker om sex og parforhold, så er det en begyndelse,« siger hun.

Siden premieren har Lina Khoury forsøgt at få sit stykke sat op i andre arabiske lande. Det har indtil videre ikke passeret censur-komitéen i nogle af dem.