Man er lænket til sit hjem, men kan ikke se fjernsyn, læse eller holde ud at have lyset tændt. Nakke og hoved gør ondt, og selv den mindste lyd skærer helt ind i hjernen.
25.000 danskere rammes hvert år af en hjernerystelse. Følgerne varierer fra person til person, men fælles for alle er, at man de første dage skal lære sine symptomer at kende.
Det forklarer Annecatrine Borup, der er er uddannet kraniosakral- og fysioterapeut.
Hun har selv været ramt af hjernerystelse flere gange og arbejder til daglig med folk med hjernerystelse i sin klinik. Og så udkommer hun til marts med bogen "Hjernerystelse - en guide til en bedre hverdag".
- Man skal holde sig i ro de første par dage og finde ud af, hvor hårdt man er ramt. Har man ét symptom eller flere - og forværres det af lys, lyd eller andet, siger Annecatrine Borup og tilføjer, at man selvfølgelig også bør få sin læge ind over.
Hun bakkes op af Mimi Nettelbladt, der er psykolog og arbejder med senfølgerne af hjernerystelse og hjerneskade.
- Hvis man får tiltagende hovedpine, bliver svær at vække eller har problemer med at genkende de mennesker, man har omkring sig, skal man søge læge med det samme, siger hun.
Det samme gælder, hvis man bliver følelsesløs i arme eller ben, kun kan tale og gå langsomt eller har vedvarende opkastninger, tilføjer hun.
Det kan nemlig være tegn på en særligt alvorlig hjernerystelse, et brud eller en væske- eller blodansamling i hjernen. Derfor bør man også sørge for at være overvåget af en pårørende i det første døgn.
Hjernerystelsesforeningen anbefaler, at man fra skadestidspunktet og én til to dage efter holder sig fra alkohol, koffein, skole og arbejde, sport og smertestillende medicin.
Man bør også undgå krævende arrangementer og holde sig fra både bilen og cyklen. Men man skal ikke gå helt i hi.
- Undlad at være sengeliggende i længere tid, da komplet inaktivitet ikke er godt for hverken krop eller psyke, skriver foreningen.
Det samme anbefaler Annecatrine Borup.
- Man skal ikke forvente at kunne det samme, som man kunne før. For nogle vil mængden af sanse-stimuli ved at gå i bad få det til at føles som et maratonløb, siger hun og tilføjer:
- Men det betyder ikke, at man ikke skal prøve igen. Man skal bare sørge for at indlægge en masse pauser.
Overordnet er det vigtigste råd fra både terapeuten, psykologen og Hjernerystelsesforeningen, at man lytter til sin egen krop.
- Det er så forskelligt, hvordan en hjernerystelse udarter sig. Man skal mærke efter, hvad kroppen kan klare, for hvis man overstrenger sig, kan man gøre symptomerne kroniske, siger psykolog Mimi Nettelbladt.
- Og hvis man tager smertestillende medicin og får det bedre, så skal man være opmærksom på, om man er symptomfri eller bare smertedækket, tilføjer hun.
Annecatrine Borup anbefaler, at man især i starten sørger for at bede om hjælp fra venner og familie.
- Få udliciteret dagligdagsopgaverne, så de ikke stresser - og find eventuelt en, der kan være koordinator, siger hun og peger på indkøb, rengøring og madlavning som nogle af de ting, man kan få sin partner eller ven til at klare i starten.
Ifølge Hjernerystelsesforeningen vil langt de fleste være helt fri for symptomer efter 10-14 dage. I den anden ende af skalaen vil 10-15 procent fortsat have mén efter et år.
/ritzau fokus/
Af Stine Eskildsen/ritzau fokus/