Der var tre dage til jul. Chanet Deleuran stod i spidsen for en redaktion, der skulle lukkes. Alle var blevet fyret, hende selv inklusive.
Alle tanker var gået til medarbejderne, så hun havde glemt alt om sig selv.
Så stod hun der. Hvad skulle hun juleaften? Hun vidste det ikke. Kun at hun ikke skulle være sammen med sine børn, da de skulle være hos deres far.
- Hvor skal du være henne juleaften? spurgte en af mine medarbejdere pludselig. Det må have været den sidste arbejdsdag før jul, fortæller Chanet Deleuran.
- Jeg ved det ikke, svarede jeg og kunne pludselig mærke, at jeg blev ked af det.
Cuba, Marokko eller Sahara?
Medarbejderen var forholdsvis nyansat, så Chanet Deleuran kendte hende ikke særlig godt. Men endte alligevel med at sige ja, da hun blev inviteret hjem til sin kollega juleaften.
Det blev et vendepunkt. Charlotte Deleuran var blevet skilt to år i forvejen, og den ene jul hun havde haft uden sine børn var endt med, at hun havde taget til De Juleløses Jul på Christiania. Det blev en hyggelig, men også ret grænseoverskridende oplevelse. Julen hos kollegaen var anderledes befriende.
- Det var en virkelig god aften. Måske fordi jeg ikke var så tæt på hende. Jeg slap alle forventninger om, hvordan en rigtig juleaften skulle være, fortæller Chanet Deleuran.
I dag er det ti år siden, Chanet Deleuran blev skilt, og hun har både holdt juleaften dansende på Cuba, med rygsæk på i Marokko og iført vandresko tværs gennem Sahara-ørkenen. Ligesom hun har holdt flere traditionelle juleaftenener med sine fire nu voksne børn.
- Men jeg er ikke længere ulykkelig over, hvis ikke alle mine juleaftener er på den måde, fortæller Chanet Deleuran.
- Jeg har lært at se det som mulighedernes dag: Hvad jeg skal nu finde på?
Fri mig fra facitlisten
Chanet Deleuran har gennem årenes løb modtaget mange invitationer til juleaften. Både fra folk hun kender godt og fra perifære bekendte.
- Det virker voldsomt på folk, hvis et menneske skal være alene juleaften og det vidner i og for sig om stor næstekærlighed og rummelighed, siger Chanet Deleuran.
Alligevel har hun ofte sagt nej, hvilket hun ved, at mange andre i samme situation også gør.
- Det kan være hårdt at være gæst i andre folks dejlige familie. Alle mener det godt, men jeg vil gerne opfordre til, at man respekterer et nej, siger Chanet Deleuran.
Hun er taknemmelig for, at hun har mulighed for at blive en del af mange forskellige fællesskaber, men fandt samtidig ud af, at det vigtigste for hende er, hvad hun selv vil. Og så vil hun udnytte, at der ikke er grænser for, hvad hun kan bruge juledagene til.
- Når man har en familie, er der mange ting, der giver sig selv. Der er på mange måder en facitliste for, hvad man gør med hvem og på hvilken måde. Det synes jeg faktisk er en gave at få lov til at slippe fri af.
- Uden at det skal blive alt for højtravende, så har det givet mig en ro at slippe kontrollen og forventningerne til den 'perfekte familiejul’, siger Chanet Deleuran.
Julen er børnenes fest, har vi hørt i tidligere historier. Men hvad så når man skal holde den der frygtede første jul uden sine børn, hvad gør man så?
Chanet Deleuran tog til De Juleløses Jul på Christiania - og det fortæller hun en historie om her