Når turen går sydpå til sommer, vælger hele 40 procent af de ferielystne danskere en all inclusive-rejse, skriver mx.dk.
Det er en markant stigning fra otte år tilbage, hvor kun cirka fem procent af charterrejser blev solgt med mad og drikke.
Ifølge Spies er det især børnefamlierne, der har set sig lune på den nye trend.
"Det er tre lande uden for EU, Egypten, Tunesien og Tyrkiet, der har været bedst til at omstille sig til det nye rejsemønster. Ud over at bygge nye hoteller af høj kvalitet, der pladsmæssigt er indrettet til all inclusive, har hotelejerne forstået at imødekomme specielt børnefamiliernes ønske om en ferie, hvor man har 100 procent styr på 'feriepengene'," siger kommunikationschef i Spies Torben Andersen til mx.dk.
Læs historien på mx.dk