Så er den konservative krig i det sydjyske afgjort.
Partiets katastrofale valg har betydet, at De Konservative kun får et mandat i Sydjylland.
Optællingen af de personlige stemmer har nu afgjort, at Mike Legarth bliver valgt ind, mens videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen og politisk ordfører Carina Christensen er ude.
Charlotte Sahl-Madsen har kun siddet i Folketinget siden februar 2010, mens Carina Christensen, som blandt andet har været kultur- og transportminister, har siddet på tinge siden 2001.
De personlige stemmer fordelte sig med 3.234 til Mike Legarth, 3.124 til Charlotte Sahl-Madsen og 2.747 til Carina Christensen.