"Indenfor det offentlige bliver 2010 ligesom i år præget af, at kommunerne årelades af de store årgange, der nu går på pension, og de har været alt for sent ude med at skaffe nye medarbejdere. Altså skal medarbejderne løbe stærkere. Man må håbe på, at kommunalreformen kommer til at fungere. Spørgsmålet er, om de arbejdsløse der er, har kvalifikationerne til at fylde de huller, der opstår i kommunerne."
Johan Peter Paludan, direktør, Institut for Fremtidsforskning
"Arbejdsdisciplin bliver et kodeord. Lederne vil tale om, at "Nu skal vi give den en ekstra skalle", "Nu skal vi arbejde os ud af krisen".
’Vi’ bliver et kodeord i kommunikationen. Det er sikkert reelt nok ment af den enkelte virksomhedsejer.
Men det er en meget disciplinerende måde at kommunikere på. For det er implicit, at "Hvis ikke vi gør det, SÅ…" Vi vil give køb på tid, regler og pauser. At gøre en ekstra indsats kommer til at fylde en del på arbejdspladserne i 2010."
Samfundsforsker Johannes Andersen, Aalborg Universitet