Stjernekokken Claus Meyers madimperie er blevet en rigtig god forretning.
I det forgangne år har selskabet, der tæller 15 datterselskaber, omsat for næsten en halv milliard kroner, skriver Epn.dk.
Helt nøjagtigt 477,9 mio. kr. lød omsætningen på, og det kastede et overskud på 23,5 mio. kr. af sig. Det er det største overskud i selskabets historie.
Claus Meyers personlige holdingselskab, som ejer hele madimperiet, har over de seneste fem regnskabsår modtaget 64 mio. kr. i overskud fra madaktiviteterne.
Claus Meyer kom i modvind sidste forår, da ansatte i Meyers bagerier protesterede over dårlige arbejdsforhold. Siden da har Meyer indgået overenskomster for de ansatte i Meyers Bageri, Meyers Deli og Meyers Køkken.
Kilde: Epn.dk