En au pair (fra fransk "på lige fod") er i Danmark typisk en ung kvinde i 20'erne, der arbejder for en familie i det nordlige Sjælland, hvor mor og far har en karriere og derfor dårligt tid til at hente og passe deres to børn.
Men au pair-ordningen bruges også af andre typer familier, og måske kan den være løsningen til at få din hverdag til at hænge bedre sammen.
En au pair får cirka 34 kroner i lommepenge i timen, men omkostningerne til at få en au pair løber hurtigt op i cirka 8.000 kroner.
Inden det kommer dertil, er der dog en længere ansøgningsproces, da man både skal have opholdstilladelse, udrejsetilladelse, godkendes som værtsfamilie og naturligvis som au pair-ansøger, forklarer Torben Jensen, der er souschef i Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
- Man skal i fællesskab udfylde et tredelt ansøgningsskema, hvor den sidste del er selve au pair-kontrakten. Her skal det fremgå, hvilke dage der arbejdes, og på hvilke tidspunkter inden for de gældende rammer. Det er den del, der ligger til grund for, om der gives en opholdstilladelse.
Ansøgningen, og de øvrige oplysninger i sagen, skal belyse, om der er tale om kulturel udveksling, hvilket betyder, at personen, der kommer til landet som au pair, også skal have noget kulturelt ud af sit ophold ud over arbejdet.
- Her ser vi blandt andet på ansøgerens begrundelse for at søge opholdstilladelse som au pair, om der er familiære relationer mellem værtsfamilie og au pair-ansøgeren, og om vedkommende tidligere har søgt og fået afslag på opholdstilladelse, forklarer Torben Jensen.
Har au pair-ansøgeren tidligere været au pair i et EU-land, kan det ende med et afslag, da personen i så fald ikke vil få tilstrækkelig kulturel udveksling ud af opholdet.
Netop ideen om den kulturelle udveksling er ifølge forhandlingschef hos fagforeningen FOA Jacob Bang typisk der, hvor det går galt mellem au pair og værtsfamilie.
- Nogle au pairs har en forventning om, at det indeholder nogle konkrete oplevelser, hvilket familien måske ikke mener. Derfor er det vigtigt, at man laver en forventningsafstemning parterne imellem, når man alligevel skal lave en au pair-kontrakt, siger han.
Ifølge en rapport om au pair i Danmark fra det Nationale Forskningscenter for Velfærd fra 2013 er den primære grund til at arbejde som au pair ellers de penge, man kan tjene og sende hjem.
Det beløb blev i 2015 hævet fra cirka 3.300 kroner til de nuværende 4.050 kroner.
Men en au pair har faktisk ikke mulighed for at tjene mere end det. De har nemlig kun en opholdstilladelse - ikke en arbejdstilladelse - og den gælder kun lettere husholdningsopgaver som tøjvask, opvask, pasning af børn og rengøring.
- Det betyder i praksis, at de kan komme i problemer, hvis de arbejder mere end 30 timer, hvilket jeg synes er mærkeligt. De er jo kommet for at tjene nogle penge, så de burde have lov til at tage noget ekstraarbejde i ny og næ til en ordentlig løn naturligvis, siger Jacob Bang.
- En au pair skal have kost og logi og 4.050 kroner månedligt i lommepenge samt ture til og fra hjemlandet betalt.
- Der betales en indgangsafgift på 5.000 kroner, der skal dække en del af statens udgifter til danskundervisning.
- Gebyret for behandling af ansøgning i Styrelsen for International Rekruttering og Integration ligger på 2.480 kroner. Gebyr for behandling af udrejsetilladelse hos det filippinske konsulat er på 550 kroner.
- En au pair må arbejde 30 timer ugentligt fordelt på fem en halv arbejdsdag og mellem tre til fem timer ad gangen.
Er man på offentlig forsørgelse, kan man automatisk ikke søge om at blive værtsfamilie.
Kilde: Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Det Filippinske Konsulat.
/ritzau/FOKUS