Der var en del at fejre, da Kim Larsen fyldte 67 år forleden. Udover at være en folkekær hitmager, så bliver den gamle Gasolin-sanger rigere og rigere, og nu har formuen vokset sig op over 45 millioner kroner.
Det viser det senest offentliggjorte regnskab for Larsens anpartsselskab Kim Larsen ApS ifølge Se og Hør.
For syv år siden lå Kim Larsens formue ellers på 22 millioner kroner og var dermed halvt så stor, som den er i dag.
Det nye regnskab viser også, at Kim Larsen hævede mere end syv millioner kroner i løn til sig selv og eventuelle ansatte i det sidste regnskabsår, skriver Se og Hør.
Der er altså godt råd til at forkæle konen Liselotte og sangfuglens seks børn.