Et landsdækkende regnvejr med i omegnen af 20 millimeter regn i snit er på vej.
Ifølge TV2 Vejret viser en prognose, at store dele af Jylland vil få mellem 20 og 30 millimeter regn og øerne generelt mellem 10 og 20 millimeter.
Tv-stationen notere samtidig, at sidst Danmark blev ramt af et lignende regnvejr var den 4. og den 26. juli. Her faldt der henholdsvis 17,5 og 12,2 millimeter regn på landsplan.
Prognosen gælder fra tirsdag, som ellers begynder med solskin, men hen på eftermiddagen kommer regnen i Jylland.
I løbet af aftenen vil regnvejret være inde over hele landet.
Regnen fortsætter onsdag. Regnmængderne vil onsdag fortsat være store, men bliver mere som byger, skriver TV2 Vejret.
Onsdag aften vil torden formentlig akkompagnere regnvejret, ligesom der kan komme vindstød nær stormstyrke.
August har indtil givet 22 millimeter regn i gennemsnit til landet - langt det meste er faldet siden 17. august, skriver TV2 Vejret.