2-2 ude mod AB. Dermed blæste Vejles chance for en billet til Superligaen vist ud af fodboldkupéen.
Vejle er ellers det næstmest ambitiøse mandskab i førstedivision og kører fodboldbutik på fuldtid, men amatørerne fra HB Køge ser nu ud til at følge suveræne AGF op til FC København og alle de andre fra næste sæson.
Og selvom Vejle havde alt at spille for, mens AB blot kunne vinde en smule æresoprejsning, var det faktisk hjemmeholdet, der sad på første halvleg.
De kom også foran 1-0, men på halvlegens sidste syv minutter scorede gæsterne to gange, og så var stillingen 1-2 ved pausen.
AB hev sig selv i nakkehårene og satte en bold i kassen midt i anden halvleg, og med 2-2 har HB Køge nu tre matchbolde til at sikre deres oprykning. Første kamp i matchboldstimen spilles i dag mod Skive.