Efter mere end et års venten skulle det ifølge Ekstra Bladet være ganske vist, at Jennifer Aniston, Matthew Perry, David Schwimmer, Matt LeBlanc, Courteney Cox og Lisa Kudrow igen stiller sig sammen foran rullende kameraer.
Ifølge et interview med det amerikanske tv-selskab SiriusXM siger David Schwimmer, at der er fundet en mulighed for, at optage det genforenings-afsnit af kæmpesuccessen "Venner", som der er talt om siden februar sidste år.
- Vi har endelig fundet en måde, hvor vi kan filme det på en sikker måde, og der kommer til at blive filmet en del udenfor på grund af sikkerhedsprocedurer, siger David Schwimmer, der i serien spiller Ross Geller, til SiriusXM.
Han tilføjer, at han rejser til Los Angeles i april for at begynde optagelserne.
Det var meningen, at en episode – en længere en af slagsen – med "Venner" skulle have haft premiere i maj sidste år, men optagelserne blev, som så meget andet, stoppet, da coronapandemien satte ind.
Det første afsnit af "Venner" blev sendt i USA 22. september 1994. Sidste afsnit blev den 6. maj 2004.