Så dyrt bliver ride-babens bryllup

Det er den tunge tegnebog, der er i spil, når Tina Lund siger ja til Allan Nielsen under parrets tre dage lange bryllupsfest
Lørdag vil ride-baben endelig få sin fodboldspiller, når brudeparret lover hinanden evigt troskab i Næsby Kirke.
Lørdag vil ride-baben endelig få sin fodboldspiller, når brudeparret lover hinanden evigt troskab i Næsby Kirke. Foto: TV 2 / DANMARK

Han skylder lige omkring 53 millioner kroner i sit selskab, og hun har svært ved at få økonomien på sit stutteri til at hænge sammen på grund af manglende sponsorer.

Men på trods af den voldsomt elendige økonomi, får det ikke parret til at holde lidt igen og spare på udgifterne.

Tværtimod vil de to turtelduers ja til hinanden i morgen komme til at koste svimlende 200.000 kroner, for fint skal det være, penge eller ej, skriver Ekstra Bladet.

Festlighederne starter allerede i dag, hvor parrets 20 nærmeste venner inviteres på skovtur. Til anledningen vil hestevogne køre selskabet ud i det grønne.

Lørdag vil ride-baben så endelig få sin fodboldspiller, når brudeparret lover hinanden evigt troskab i Næsby Kirke, hvorefter der inviteres på reception.

De inviterede gæster vil til den storslåede bryllupsfest på Næsbyholm Slot kunne mætte sig i en treretters menu fra Støvlet Katrines Hus i Sorø, hvor kuvertprisen ligger på 700-800 kroner.

Og gæsterne skal ikke tænke på at hold igen med de våde vare, for parret har lejet 14 værelser i to nætter til en pris på 1275 kroner pr. styk, mens suiten med bad, friske blomster og champagne koster 1550 kroner pr. nat.

Søndag morgen kan gæsterne pleje deres tømmermænd med en udsøgt brunch.

Tina Lund har i anledningen af den tre dage lange fest skiftet stævnetøjet ud med fire designer-kjoler, smykker for op imod 100.000 kroner og en personlig stylist, der følger hende fra fredag til søndag.

Kilde: Ekstra Bladet

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.