Så dyr er tv-baronessens villa

Hvis man leder efter ny bolig i den dyrere ende af skalaen, er der nu mulighed for at bo som en baronesse.
Huset koster 25 millioner kroner. (modelfoto)
Huset koster 25 millioner kroner. (modelfoto) Foto: EDC

Det lader til, at tv-baronessen Caroline Fleming er ved at skille sig af med sine besiddelser i Danmark.

Tidligere i år overtog hendes far Valdemar Slot ved Svendborg for 52 millioner kroner, og nu sætter hun sin pragtvilla på Hambros Allé i Hellerup til salg for 25 millioner kroner.

Dermed accepterer Caroline på forhånd et milliontab for villaen, som hun købte i 2008 for 26,5 millioner kroner. Ifølge boliga.dk er prisen for villaen imidlertid stadig i den pebrede ende. I forhold til andre villaer i Hellerup er Carolines hus hele 131 pct. dyrere end gennemsnittet.

Den 107 år gamle villa er i to plan, har ni værelser og spreder sig over et indendørs areal på 261 kvadratmeter.

Villaen er en del mindre end Valdemar Slot, som tidligere har dannet ramme om diverse tv-shows, som har gjort Caroline til et kendt ansigt i Danmark, men der er stadig masser af Caroline investeret i Hellerup-palæet.

Baronessen har nemlig navngivet huset Josephines Rede ApS efter sin datter Josephine.

Kilde: Boliga.dk

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.