Vi skriver 4. november, men i København og omegn blev vinteren skudt i gang i eftermiddag. Sneen er den første denne vinter.
Sneen faldt over København, men også beboere og trafikanter i Roskilde og Holbæk kunne gå ud i det hvide stads, der faldt fra himlen. Tidligere på dagen faldt sneen også visse steder i Sønderjylland. Her faldt nedbøren mest som slud.
Men sneen bliver altså ikke liggende.
"Vi har stadig plusgrader og samtidig gør jordvarme, at sneen smelter så snart den er faldet," siger DMI's vagthavende Bill Vejdegren til Newspaq.
Er du typen, der er vild med sne, så er det om at komme i overtøjet. Der er nemlig ikke udsigt til yderlige sne i de kommende dage.
Vejrudsigten lover 8-9 grader, overskyet og regn, de kommende dage.