- Utilgiveligt!
Så hård var dommen fra Socialdemokraternes top over den unge udenrigsordfører, Jeppe Kofod, da det tirsdag kom frem, at han havde haft sex med en 15-årig pige på et påskekursus i Socialdemokraternes ungdomsparti, DSU.
Den reaktion var imidlertid for voldsom. Det er erkender formanden
for den partiets folketingsgruppe, Carsten Hansen.
- Skal jeg fortryde
noget, så er det, at jeg brugte udtrykket, at det var utilgiveligt,
hvad han havde gjort. Jeg skulle i stedet have sagt, at det var
uacceptabelt. Det skete i kampens hede, og det gik nok lidt stærkt,
siger Carsten Hansen til B.T.
Nødt til at reagere
Han fastholder, at han var nødt
til at reagere på DSU s klage over Jeppe Kofods opførsel, fordi Kofod var udsendt af folketingsgruppen til
at holde oplæg på kurset.
- Jeg er ikke nogen puritaner eller
den store moralist, men han forbryder sig mod de interne regler i DSU,
som han selv har været med til at skrive under på. Derfor har de nu
bortvist ham, siger Carsten Hansen.
Den store aldersforskel på 19 år mellem pigen og 34-årige Jeppe Kofod har ikke været afgørende for Carsten Hansen.
Ikke dømt på livstid
-
Havde de mødt hinanden på et diskotek, var der slet ikke nogen sag. Men
nu skete det altså i DSU-regi, og det må man ikke, siger Carsten Hansen.
Gruppeformanden
er tilfreds med, at Jeppe Kofod gik med til at
holde en tænkepause. Men Carsten Hansen havde helst set, at Jeppe
Kofod tog orlov fra Folketinget.
- Nu har vi en
tænkepause, og vi har ikke dømt Jeppe. Jeg har ingen problemer med at
tilgive folk. Ingen er dømt ude på livstid, naturligvis ikke. Når
tænkepausen er ovre, så tager vi den derfra. Så vil han have en chance
for at komme tilbage, siger Carsten Hansen.