S-politiker udsteder fatwa mod muslimske sofavælgere

Politik
AppleMark

Den socialdemokratiske politiker Hamid El Mousti udsteder nu igen en fatwa mod danske muslimer, der ikke vil stemme. De havner de varmeste steder i helvede, siger han. Vrøvl, siger imam. (Opdateret 17.31).

• S-top tager afstand fra fatwa

Han har sagt det før. Og nu gentager han det brændende budskab.

Danske muslimer, der ikke stemmer brænder op i helvede .

Meldingen fra det socialdemokratiske medlem af Københavns Borgerrepræsentation, Hamid El Mousti, kommer denne gang efter at den islamiske bevægelse Hizb ut-Tahrir er gået på gaden med løbesedler, der opfordrer muslimer til at holde sig fra at deltage i valget.

- Hizb ut-Tahrir forsøger at skræmme muslimerne, men der står ikke et ord i Koranen om, at man ikke må deltage i valg. Tværtimod mener jeg, at det er en pligt, at deltage aktivt i samfundet. Derfor udsteder jeg nu en fatwa om, at de danske muslimer, der ikke stemmer ved valget, havner de varmeste steder i helvede, siger Hamid El Mousti.

Og han afviser alle grundlovsbaserede argumenter om, at man ikke kan tvinge folk til valglokalerne. Det skal der nemlig laves om på, mener han.

- En undersøgelse har vist, at kun omkring 35 procent af indvandrerne stemmer og det er alt, alt for lidt. Derfor mener jeg faktisk, at vi skal gøre som i lande som Belgien og gøre det lovpligt at stemme. Sofavælgere skal simpelthen straffes med bøder, siger Hamid El Mousti.

Den danske imam Abdul Wahid Pedersen afviser fatwa en som det rene sludder.

- Det er det ren vrøvl og pjat, når Hamid El Mousti nu igen går ud og udsteder en fatwa. Det kan han slet ikke, når han ikke er mufti (islamisk lærd, red.). Men når det er sagt, så mener jeg også at muslimer bør være en del af den demokratiske proces og stemme, siger Abdul Wahid Pedersen.

Nyheder

Drab i Fredericia: 

Politiet zoomer ind

to mænd