I den seneste tid har SF og Socialdemokraterne arbejdet som en samlet enhed for at bekæmpe regeringen og komme til magten. Men nu er der kommet splid mellem de to tætte partier.
De er nemlig ikke enige i, hvad der skal ske med de irakere, der er dømt til tvangshjemsendelse. En deol af dem har siddet i protest i Brorsons Kirke på Nørrebro.
SF vil give dem opholdstilladelse af humanitære årsager. Men det vil Socialdemokraternes integrationsordfører Henrik Dam Kristensen ikke.
"Jeg synes, selvfølgelig at afvist asylansøgere skal sendes hjem," konstaterer Dam Kristensen over for Newspaq Landsnyhederne.
Henrik Dam Kristensen mener, det er regeringens ansvar, at sagerne er blevet behandlet i overensstemmelse med dansk lovgivning. Og det er vi nødt til at have tillid til, understreger han.