Der skal gives mere end én milliard kroner til skolerne for at gøre uddannelserne bedre.
Det foreslår SF og Socialdemokraterne i deres bud på en ny finanslovsaftale, der offentliggøres i dag. Det skriver Politiken.
De ekstra penge skal især bruges på folkeskolen, hvor dansk og matematik skal have et løft.
Partierne ønsker også at bruge 750 mio. kr. på at sænke elevtallet fra 28 til 24 i hver klasse og få mere it ind i undervisningen. Desuden skal alle elever tilbydes lektiehjæp.
Resten af pengene skal gå til at skaffe flere praktikpladser og sørge for, at flere får en videregående uddannelse.
"Forudsætningen for fremtidens vækst er en veluddannet arbejdskraft. Alt for mange unge forlader folkeskolen uden basale læse- og regnefærdigheder," siger SF's gruppeformand Ole Sohn til Politiken.