Der bliver spildt cirka 715.000 ton mad årligt i Danmark, og heraf står detailhandlen for knap en fjerdedel.
Det er for meget, mener Socialdemokratiet, som onsdag præsenterer en ny plan, der skal mindske madspild.
Først skal en mulig S-ledet regering sammen med detailhandlen finde et mål for reducering af madspild, som branchen skal leve op til.
Og hvis den ikke når det - på nuværende tidspunkt - ikke nærmere definerede mål, skal madspild ved lov forbydes.
Det mener Dan Jørgensen, næstformand i Socialdemokratiets gruppeledelse.
- Vi vil i første omgang håbe på, at når vi laver aftaler med detailhandlen, så lever de selvfølgelig også op til det, siger han.
- Men kommer der ikke resultater, er vi villige til at lovgive om det.
- Det kunne for eksempel være, at man ikke må smide mad ud. Man skal simpelthen sørge for, at mad bliver brugt som biobrændsel, dyrefoder eller givet til velgørende organisationer.
Foreløbig vil partiet dog ikke lægge sig fast på hverken konkrete kontrolmekanismer eller sanktioner, hvis ikke branchen skulle nå det endnu ikke fastlagte mål.
Men Socialdemokratiet vil sætte gang i flere tiltag for at nå målet, fortæller Dan Jørgensen.
For det første skal blandt andet momsregler, der i visse tilfælde gør det dyrt for butikker at donere eller give mad væk, ændres.
Det er et forslag, som branchen dog tidligere har beskrevet som svært at gennemføre på grund af EU-direktiver.
Derudover vil Socialdemokratiet styrke frivillige organisationer, der arbejder med madspild.
Partiet vil dog endnu ikke love området et konkret beløb.
- Det kan sagtens være, at det her område har behov for flere ressourcer, og så ser vi på det, siger Dan Jørgensen.
Det tredje tiltag handler om et samarbejde med branchen om at sætte konkrete initiativer i værk i butikkerne.
Stort set alle detailkæder arbejder allerede med forebyggelse og reduktion af madspild.
Eksempelvis vil Salling Group, der tæller blandt andet Netto og Føtex, halvere madspildet frem mod 2030.
Socialdemokratiet mener dog, at der er plads til at gøre mere generelt i detailhandlen.
- Heldigvis er der plads til at rose branchen for at have gjort en del, men vi er langtfra i mål. Og så ved vi jo, at branchen efterlyser, at barrierer bliver nedbrudt, og at der kommer mere ens regler for alle, så det ikke bliver konkurrenceforvridende for dem, som rent faktisk gør noget, siger Dan Jørgensen.
De private husholdninger står for den største andel af det samlede madspild - nemlig 36 procent eller 260.000 ton.
På andenpladsen er detailhandlen med 23 procent eller 163.000 ton.
/ritzau/