Socialdemokraterne er glade for, at en rapport fra Folketingets økonomer nu viser, at det angiveligt ikke har nogen effekt på arbejdsudbuddet at sænke skatten på de højeste indkomster i landet.
Det siger partiets finansordfører, Benny Engelbrecht, der også er tidligere skatteminister.
- Det har været almindelig kendt i et godt stykke tid, at der ikke er nogen beviser for, at topskattelettelser har de her store dynamiske effekter, som nogen har hævdet i den offentlige debat, siger han.
- Det, man kan konstatere, er, at den offentlige debat har været meget præget af ideologi og meget lidt af fakta, og derfor er det selvfølgelig godt, at der ligger et faktabaseret notat, som peger på, at man ikke skal medregne dynamiske effekter, hvis man overvejer at sænke topskatten, siger han til Ritzau.
Rapporten, som endnu ikke er offentliggjort, underkender ifølge Information Finansministeriets antagelse om, at en lavere marginalskat vil få folk til at arbejde mere.
Venstres skatteordfører, Louise Schack Elholm, fastholder dog over for Information, at folk vil arbejde mere, hvis marginalskatten, som er skatten på den sidst tjente krone, sænkes.
Ifølge regeringsgrundlaget er det regeringens mål at sænke marginalskatten med fem procentpoint.
Benny Engelbrecht understreger, at Socialdemokraterne ikke vil sænke skatten i toppen, hvis partiet kommer til regeringsmagten igen.
- Socialdemokraterne overvejer på ingen måde at lave topskattelettelser. Vi synes, at det er en forkert prioritering, siger han til Ritzau.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.