Den russiske præsident Dmitry Medvedev har fået nok af de demokratiske kræfter, som gennem de seneste uger har vist deres utilfredshed med den omfattende valgsvindel ved valget tidligere på måneden.
I en tale om nationens tilstand sagde præsidenten torsdag, at han ikke vil acceptere "provokatører og ekstremister".
Medvedev mener, at landet har brug for "demokrati, ikke kaos". Samtidig sagde han, at han gerne vil lytte til konstruktiv kritik, men det vil ikke blive tilladt at sprede spændinger. Det skriver AP.
De skrappe ord kommer efter de mest omfattende demonstrationer siden Sovjetunionen kollapsede i 1991.