Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Landbrug & Fødevarer ser med bekymring på den potentielt alvorlige situation for fødevareklyngens eksport til Rusland, hvis landet forbyder eller begrænser import af landbrugsprodukter fra lande, der har indført sanktioner mod Rusland, som det ifølge nyhedsbureauet Reuters oplyses via Kremls presseafdeling.
- Det vil være meget alvorligt, også for de danske fødevareproducenter, hvis Rusland forbyder eller begrænser importen af landbrugsprodukter. Foreløbig afventer vi dog at se en konkret liste over hvilke lande og produkter, forbudet eventuelt kommer til at omfatte. Landbrug & Fødevarer vil selvfølgelig arbejde tæt sammen med de danske myndigheder om det videre forløb, siger Søren Gade, adm. direktør i Landbrug & Fødevarer.
Søren Gade kan kontaktes via pressekonsulent i Landbrug & Fødevarer, Pia Lykke : 30 58 20 89
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.