Rusland truer nu igen med at skrue ned for gassen til Europa.
Premierminister Vladimir Putin siger, at hvis ikke ukrainerne holder op med at stjæle gas fra transitrørledningerne, vil Rusland reducere mængden af gas, der går gennem Ukraine til Europa, skriver euractiv.com.
"Hvis de ikke betaler, stopper leverancerne. Hvis de ikke får leverancer, vil der højst sandsynligt blive tale om en nedgang på eksportrørledningerne," sagde Putin onsdag.
Rusland har i snart en måned raslet højlydt med sablen over for Ukraine i forbindelse med den langvarige strid om gas de to lande imellem.
Men det er første gang, siden den strid om gaspriser, der efterlod store dele af Europa uden gas i januar i år, at Putin truer med at skære i mængderne af gas til Europa.
EU modtager omkring en fjerdele af dets gas fra Rusland. Omkring 80 procent af disse forsyninger bliver leveret gennem Ukraine.